Hjem › E-læring › E-læring og jura › Hvad siger loven?

E-læring og tekster

Formand for UBVA, professor, ph.d. Morten Rosenmeier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
 

Læs om de juridiske regler, der gælder for e-læring og tekster

Tekster er for det meste ophavsretligt beskyttet
Tekster er i mange tilfælde beskyttet af ophavsretsloven. Hvis en tekst er beskyttet, må man kun bruge den i e-læringssammenhæng, hvis ens uddannelsesinstitution har en COPYDAN-aftale, eller hvis der er tale om citat. Ellers skal man have tilladelse fra dem, der har ophavsretten.

Hvilke tekster beskytter ophavsretsloven?
Ophavsretsloven beskytter bl.a.:

  • Bøger
  • Videnskabelige artikler
  • Avisartikler
  • Kronikker
  • Sangtekster
  • Spørgeskemaer
  • Leksika
  • Ordbøger
  • Databaser

Man beskytter også mindre dele af en tekst, f.eks. en halv side i en bog.

Tekster er kun beskyttede, hvis de er "originale", dvs. skabt af et menneske på en eller anden kreativ måde. Der skal næsten ikke noget til, før det krav er opfyldt. Man kan normalt gå ud fra som en tommelfingerregel, at tekster er beskyttede.

Se mere om, hvad der beskyttes ophavsretligt, i Ophavsret for begyndere, kapitel 3 (pdf).

Hvad med meget gamle tekster?
Ophavsretsloven beskytter ikke tekster, der er skabt af ophavsmænd, der døde for mere end 70 år siden. Den slags tekster må man derfor gerne bruge i e-læringssammenhæng uden tilladelse. Hvis en tekst er oversat til dansk, har selve oversættelsen sin egen ophavsretlige beskyttelse, der varer i 70 år efter oversætterens død.

Se mere om, hvor længe ophavsretslovens beskyttelse varer, i Ophavsret for begyndere, kapitel 9 (pdf).

Hvornår må man bruge tekster i e-læringssammenhæng uden tilladelse?
Der er nogle tilfælde, hvor man må bruge tekster uden tilladelse.
 

  • Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med COPYDAN om, at lærerne må bruge tekster i e-læringssammenhæng, må man bruge tekster på den måde, der står i COPYDAN-aftalen. Mange uddannelsesinstitutioner har lige nu en COPYDAN-aftale, der siger, at lærerne må indscanne eller på anden måde kopiere op til 20 sider, dog maksimum 20 %, af et værk og lægge det ud på et ”intranet”, dvs. et lukket netværk, som kun en begrænset personkreds – f.eks. lærere og elever på institutionen – har adgang til. I fremtiden vil der komme andre COPYDAN aftaler til, der giver lov til mere end det.

    Læs mere om COPYDAN på copydan.dk.

  • Man må gerne citere, dvs. låne en lille del af en offentliggjort tekst og bruge det, man har lånt, i sit eget e-lærings-materiale. Der er kun tale om citat, hvis det, man låner, kun fylder en lille smule, både i det værk, man citerer fra, og i e-læringsmaterialet. Man skal, når man citerer, komme med en tydelig navne- og kildeangivelse, og citatet skal være markeret med kursiv, anførelsestegn el.lign., så man klart kan se, hvad der citeres, og hvor citatet begynder og slutter.

    Se mere om citat i Ophavsret for begyndere, kapitel 6 (pdf), afsnit B.11.

  • Man må selvfølgelig gerne bruge tekster, man selv har skrevet, i e-læringssammenhæng, for man har så selv ophavsretten.
  • Man må også gerne bruge materiale, der er så gammelt, at den ophavsretlige beskyttelse er løbet ud.

Tekster på EMU og andre online-tjenester
Nogle undervisningsinstitutioner har aftaler med en online-tjeneste, der giver lærerne ret til at bruge beskyttede tekster i e-læringssammenhæng, f.eks. emu.dk. Online-tjenesten har så sørget for at få de nødvendige tilladelser, sådan så brugerne kan bruge visse tekster m.m. som led i e-læring. Det er ikke udtryk for, at man kan bruge beskyttede tekster uden tilladelse. Man har simpelthen fået tilladelsen via aftalen mellem uddannelsesinstitutionen og online-tjenesten.

Nogle gange har ophavsmanden delvist fraskrevet sig sine rettigheder
Nogle ophavsmænd vil gerne have, at man bruger deres tekster, uden at man behøver at spørge. Hvis f.eks. en ophavsmand lægger en artikel ud på nettet, og tilføjer, at andre er velkomne til at bruge den, må man gerne bruge den i e-læringssammenhæng uden tilladelse.

Nogle ophavsmænd lægger deres tekster ud på nettet under en ”Creative Commons-licens”. Det er en rettighedsfraskrivelse, der går ud på, at man må bruge teksten uden at spørge, på nogle særlige betingelser.

Se mere på creativecommons.org.

Læs mere om Creative Commons i Ophavsret for begyndere, kapitel 7 (pdf), afsnit I.

Hvis man skal have tilladelse, hvem skal man så have den fra?
Man skal have tilladelsen fra:
 

  • Ophavsmanden/ophavsmændene, eller, hvis de er døde, deres arvinger
  • Eventuelle forlag, som materialet måtte være udgivet på.
     

Hvis værket er skabt af en ophavsmand, mens han arbejdede for en arbejdsgiver, har arbejdsgiveren somme tider del i ophavsretten, og så skal man også have tilladelse fra arbejdsgiveren. Professionelle kursusvirksomheder har f.eks. tit del i ophavsretten til det kursusmateriale, de ansatte kursuslærere laver.

Se mere om, hvem der har ophavsret til værker, der er skabt af ansatte ophavsmænd, i Ophavsret for begyndere, kapitel 7 (pdf), afsnit J.

Hvis der er tale om undervisningsmateriale, som en lærer har lavet som led i et storstilet e-læringsprojekt på vedkommendes universitet, kan det f.eks. ske, at læreren og universitetet har aftalt, at universitetet skal have del i ophavsretten. Hvis de har det, kan lærere ved andre institutioner kun genbruge materialet, hvis de får tilladelse ikke alene fra læreren, men også universitetet. Normalt har universiteter og andre højere læreanstalter dog ikke del i lærernes ophavsrettigheder til artikler, bøger og undervisningsmateriale.

Se mere i Ophavsret for begyndere, kapitel 7 (pdf), afsnit J.3.a.

Hvis den tekst, man vil bruge, er en avisartikel, vil man – afhængig af, hvilke aftaler der ligger mellem journalisten og avisen – somme tider skulle have tilladelse fra journalisten, somme tider fra avisen, og somme tider dem begge to. Det nemmeste er at kontakte avisen og håbe, at den har styr på, hvem der skal give tilladelsen.

Jeg vil kun bruge materialet i et lukket grupperum. Det er vel privat og i orden?
Nej, det er det ikke. Hvis den tekst, man vil bruge i e-læringssammenhæng, er beskyttet, skal man normalt have tilladelse til at bruge det i e-læringssammenhæng, medmindre der ligger en COPYDAN-aftale, eller der er tale om citat. Det er normalt sådan, uanset om man lægger teksten på internettet eller et lukket intranet.

Må man linke til beskyttet materiale i e-læringssammenhæng?
Læs om at linke under emnet Må man linke til beskyttet materiale i e-læringssammenhæng?

Hvad må man så? Den korte version

  • Man må i e-læringssammenhæng bruge tekster, der er så gamle, at de ikke beskyttes mere.
  • Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med COPYDAN om, at lærerene må bruge tekster i e-læringssammenhæng, må man bruge tekster på den måde, COPYDAN-aftalen siger.
  • Man må citere, dvs. bruge en lille del af en tekst i sit e-læringsmateriale med kildeangivelse.
  • Man må bruge materiale, man selv har lavet.
  • Nogle online-tjenester tilbyder tekster m.m. til undervisningsbrug, f.eks. emu.dk. Hvis ens uddannelsesinstituion har en aftale med en online-tjeneste, kan man bruge tekster på den måde, institutionen har aftalt med online-tjenesten. Den sørger så for, at det juridiske er i orden, og at der er skaffet de nødvendige tilladelser.
  • Hvis ophavsmanden til en tekst helt eller delvist har fraskrevet sig retten til den, og accepteret, at andre bruger den i undervisningssammenhæng m.m., må man det. Ophavsmanden kan bl.a. fraskrive sig nogle af sine rettigheder til en tekst ved at lægge den på nettet med en ”Creative Commons-licens”. 
  • Man må i et vist omfang linke til beskyttede tekster i e-læringsmateriale.

 


GO GO eller NO GO? Se, hvad man må eller ikke må, når det gælder e-læring og tekster (animation).