|
Advokat Stine Brandenhof Rifsdal |
Læs om de juridiske regler, der gælder for e-læring og musik
Musik er beskyttet
Musik er beskyttet af ophavsretsloven. Bortset fra tilfælde, hvor man nøjes med at citere en lille smule af et musikværk, skal man derfor have lov, før man bruger musik i e-læringssammenhæng. Normalt skal man have en aftale med KODA.
Hvilken musik beskytter ophavsretsloven?
Ophavsretsloven beskytter:
Man beskytter både musik, der har form af noder, og musik, der har form af lyd.
Hvor længe varer beskyttelsen?
Beskyttelsen af kompositioner og bearbejdelser varer i 70 år efter det år, hvor ophavsmanden er død, eller, hvis der er flere ophavsmænd, det år, hvor den, der levede længst, er død.
Beskyttelsen af udøvende kunstneres fremførelser varer i 50 år efter det år, hvor fremførelsen skete.
Beskyttelsen af lydindspilninger varer i 50 år fra det tidspunkt, hvor musikken blev optaget.
Hvad indebærer beskyttelsen?
Det, at musik er beskyttet, indebærer bl.a., at man ikke må lægge musikken på digitale netværk uden tilladelse fra dem, der har rettighederne. Man må derfor normalt ikke bruge musik i e-læringssammenhæng uden at få lov først.
Hvem skal man have tilladelsen fra?
Ophavsmænd til musik har tit indgået aftaler med andre, der giver de pågældende andel i ophavsretten, f.eks. musikforlag, pladeselskaber m.fl. Der er derfor tit rigtig mange uoverskuelige rettigheder til et musikværk.
Heldigvis administreres rettighederne til musik af en række organisationer, der arbejder sammen på forskellige måder.
Hvis man vil spille musik som led i e-læring, kan man nøjes med at lave en aftale om det, og betale nogle penge, til organisationen KODA. KODA sørger så for, at alt det juridiske er i orden, og at alle får deres penge. Lettere bliver det ikke.
KODA har planer om at overlade brug af musik i e-læringssammenhæng til COPYDAN, men det er i øjeblikket stadig KODA, der står for det.
Hvis man vil bruge noder i sit e-læringsmateriale, skal man gå frem efter de regler, der handler om brug af tekst i e-læringssammenhæng.
Hvad med musik, man selv har ophavsretten til?
Den må man selvfølgelig gerne bruge i e-læringssammenhæng.
Jeg vil bare lægge musikken på et lukket grupperum. Det er vel i orden?
Nej, det er det ikke. Hvis det materiale, man vil bruge i e-læringssammenhæng, er beskyttet, må man kun bruge det på de betingelser, der er nævnt ovenfor. Det er sådan, uanset om man lægger musikken på inter- eller intranet.
Er der nogen tilfælde, hvor man kan bruge musik uden tilladelse?
Man kan bruge musik uden tilladelse i disse tilfælde:
Musik på EMU og andre onlinetjenester
Nogle gange har ens undervisningsinstitution en tilladelse, f.eks. fordi den har en aftale med en online-tjeneste, der giver brugerne ret til at bruge beskyttet materiale i e-læringssammenhæng, såsom emu.dk. Onlinetjenesten har sørget for at få de nødvendige tilladelser og aftaler på plads, sådan så brugerne kan bruge musik som led i e-læring. Det er ikke udtryk for, at man kan bruge beskyttet musik uden tilladelse. Man har derimod fået tilladelsen.
Nogle gange har ophavsmanden delvist fraskrevet sig sine rettigheder
Nogle ophavsmænd vil gerne have, at man bruger deres musik, uden at man behøver at spørge. Hvis f.eks. en ophavsmand lægger et stykke musik ud på nettet, og tilføjer, at andre er velkomne til at bruge den til ikke-kommerciel brug, må man gerne bruge den i e-læringssammenhæng uden tilladelse.
Nogle ophavsmænd lægger deres musik ud på nettet under en Creative Commons-licens. Det er en rettighedsfraskrivelse, der går ud på, at man må bruge musikken uden at spørge, på nogle særlige betingelser, som man kan læse om på creativecommons.org.
Se mere om Creative Commons i Ophavsret for begyndere kapitel 7, afsnit I (pdf).
Må man linke til beskyttet musik i e-læringsmateriale?
Læs om at linke under emnet Må man linke til beskyttet materiale i e-læringssammenhæng?
GO GO eller NO GO? Se, hvad man må eller ikke må, når det gælder e-læring og musik (animation).