|
Lektor, ph.d. Hanne Kirk Deichmann, Juridisk Institut, Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet |
|
Læs om de juridiske regler, der gælder for e-læring og film
|
Film er beskyttet af ophavsretsloven
Film er beskyttet af ophavsretsloven. Man må derfor kun bruge dem i e-læringssammenhæng, hvis man har tilladelse, eller hvis der er tale om citat m.m. Se mere nedenfor.
Hvilke film beskytter ophavsretsloven?
Hvem har rettighederne?
Der er ofte fantastisk mange, der har del i rettighederne til film, f.eks. manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, sminkører, klippere m.m.m.fl. De, der er med til at lave film, overlader normalt de fleste af deres rettigheder til filmselskabet, der står bag filmen.
Hvis man vil bruge film i e-læringssammenhæng, skal man have tilladelse fra filmselskabet. Man skal også have tilladelse fra eventuelle rettighedshavere, der ikke har overdraget deres rettigheder til selskabet.
Det nemmeste er tit, hvis man starter med at kontakte COPYDAN, som så kan hjælpe én videre.
Hvad med meget gamle film?
Film beskyttes i 70 år efter det år, hvor instruktøren, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren eller filmkomponisten døde. Hvis en film er så gammel, at den ikke beskyttes mere, må man bruge den i e-læringssammenhæng uden tilladelse.
Hvornår må man bruge beskyttede film i e-læringssammenhæng uden tilladelse fra ophavsmændene?
Se mere om mulighederne på copydan.dk/DK/Avukopier.
Film fra onlinetjenester
Nogle gange har ens undervisningsinstitution allerede en tilladelse, f.eks. fordi den har en aftale med en onlinetjeneste, der giver brugerne ret til at bruge beskyttede film i e-læringssammenhæng, såsom emu.dk. Onlinetjenesten har så sørget for at få de nødvendige tilladelser, sådan så brugerne kan bruge visse film som led i e-læring. Det er ikke udtryk for, at man kan bruge beskyttede film uden tilladelse: Man har simpelthen fået tilladelsen.
Jeg vil kun bruge film i et lukket grupperum på et intranet. Det må vel være i orden?
Nej, det er det ikke. Ophavsretsloven er normalt ligeglad med, om man lægger værker på inter- eller intranet.
Må man linke til beskyttede film i e-læringssammenhæng?
Læs om at linke under emnet Må man linke til beskyttet materiale i e-læringssammenhæng?
GO GO eller NO GO? Se, hvad man må eller ikke må, når det gælder e-læring og film (animation).