E-læring og billeder

Professor, dr.jur. Henrik Udsen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
 

Læs om de juridiske regler, der gælder for e-læring og billeder

Billeder er normalt beskyttet
Billeder er beskyttet af ophavsretsloven. Man må derfor normalt kun bruge billeder i e-læringssammenhæng, hvis ens uddannelsesinstitution har en COPYDAN-aftale. Ellers skal man have tilladelse fra dem, der har ophavsretten.

Hvad beskytter ophavsretsloven?
Ophavsretsloven beskytter bl.a.:
 

  • Fotografier
  • Tegninger
  • Malerier
  • Akvareller
  • Træsnit
  • Stik
  • Kollager
  • Broderier
  • M.m.m.

Ophavsretsloven beskytter også tredimensional billedkunst, f.eks. huse, keramiske arbejder, statuer, skulpturer, monumenter mv.

Se mere om, hvad der beskyttes ophavsretligt, i Ophavsret for begyndere, kapitel 3 (pdf).

Hvis et billede forestiller noget, der i sig selv er et værk – f.eks. et maleri, et hus eller en statue – skal man, hvis man vil bruge billedet i e-læringssammenhæng, respektere rettighederne både til selve billedet og det værk, det forestiller. Hvis man f.eks. vil bruge et fotografi af et maleri, skal man som udgangspunkt både have tilladelse fra fotografen og fra kunstneren, der har lavet maleriet.

Hvad med meget gammelt materiale?
Noget materiale er så gammelt, at det ikke beskyttes mere.

Fotografier, der er resultat af en original og kreativ indsats fra fotografens side, f.eks. pga. kameravinkel og belysning m.m., beskyttes i 70 år efter ophavsmandens død. Fotografier, der ikke er resultat af nogen kreativ indsats fra fotografens side, beskyttes dog kun i 50 år efter det tidspunkt, hvor de blev taget. Beskyttede malerier, tegninger og andre billedkunstværker beskyttes i 70 år efter ophavsmandens død.

Hvis et billede er blevet bearbejdet på en kreativ måde, har selve bearbejdelsen sin egen ophavsretlige beskyttelse, der varer i 70 år efter bearbejderens død.

Se mere i Ophavsret for begyndere kapitel 3, afsnit H (pdf).

Hvornår må man bruge beskyttede billeder i e-læringssammenhæng uden tilladelse fra ophavsmanden?
Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med COPYDAN om, at lærerne må bruge billeder i e-læringssammenhæng, må man bruge værkerne på den måde, der står i COPYDAN-aftalen.

Se om mulighederne på www.billedkunst.dk.

Selvom ens uddannelsesinstitution ikke har nogen COPYDAN-aftale, sådan så man egentlig skal have tilladelse til at bruge billeder i e-læringssammenhæng, kan COPYDAN somme tider hjælpe med at skaffe de nødvendige tilladelser.

Se kontaktoplysninger på www.billedkunst.dk

Man må ifølge ophavsretslovens § 24, stk. 3, gerne bruge billeder af beskyttede bygninger uden at spørge arkitekten. Man må også bruge billeder af kunstværker, der er varigt anbragt på offentlige steder, medmindre man gør det erhvervsmæssigt m.m., uden at skulle have tilladelse fra ophavsmanden til de pågældende værker. Men man skal stadig have tilladelse fra fotografen.

Hvad med billeder, man selv har skabt, f.eks. ens egne fotografier?
Dem må man gerne bruge uden tilladelse, for man har selv ophavsretten.

Billeder på EMU og andre onlinetjenester
Nogle gange har ens undervisningsinstitution allerede en tilladelse, f.eks. fordi den har en aftale med en online-tjeneste, der tilbyder brugerne at kunne bruge beskyttede billeder i e-læringssammenhæng, f.eks. emu.dk. Onlinetjenesten har her sørget for at få de nødvendige tilladelser, sådan så brugerne kan bruge billeder som led i e-læring.

Nogle gange har ophavsmanden delvist fraskrevet sig sine rettigheder
Nogle ophavsmænd vil godt have, at man bruger deres billeder, uden at man behøver at spørge. Hvis f.eks. en ophavsmand lægger et billede ud på nettet, og tilføjer, at andre er velkomne til at bruge det til ikke-kommerciel brug, må man gerne bruge det i e-læringssammenhæng uden tilladelse.

Nogle ophavsmænd lægger deres billeder ud på nettet under en Creative Commons-licens. Det er en rettighedsfraskrivelse, der går ud på, at man må bruge billedet uden at spørge, på nogle særlige betingelser, som man kan læse om på creativecommons.org.

Se mere om Creative Commons i Ophavsret for begyndere kapitel 7, afsnit I (pdf).

Hvis man skal have tilladelse, hvem skal man så have den fra?
Hvis ikke man er inden for en af de situationer, hvor man må bruge billeder uden tilladelse, skal man have tilladelse til at bruge billedkunst i e-læringssammenhæng. Man skal have tilladelsen fra:
 

  • Ophavsmanden/ophavsmændene eller, hvis de er døde, deres arvinger
  • Hvis de billeder, man vil bruge, er udgivet på eventuelle forlag, skal man normalt også have tilladelse fra dem.
  • Hvis man vil bruge et fotografi fra et billedbureau, skal man have tilladelse fra billedbureauet til at bruge fotografiet i e-læringssammenhæng. Bureauet vil normalt have indgået de nødvendige aftaler med fotografen, så man ikke behøver tilladelse fra ham. Hvis det, fotografiet forestiller, i sig selv er et beskyttet værk, f.eks. en statue eller et maleri, skal man normalt selv sørge for at få tilladelse fra dem, der har rettigheder til dette værk.
  • Hvis man vil bruge fotografier, der har været bragt i aviser, skal man – afhængig af, hvilke aftaler der ligger mellem fotografen og avisen – somme tider skulle have tilladelse fra fotografen, somme tider fra avisen, og somme tider dem begge to. Det nemmeste er at kontakte avisen og håbe, at den har styr på, hvem der skal give tilladelsen.

Jeg vil kun bruge billeder i et lukket grupperum. Det er vel privat brug og i orden?
Nej. Hvis det materiale, man vil bruge i e-læringssammenhæng, er beskyttet, skal man normalt have tilladelse til at bruge det i e-læringssammenhæng, medmindre man er inden for de situationer, hvor man ikke behøver en tilladelse. Det er normalt sådan, selvom man nøjes med at lægge materialet på et lukket grupperum.

 

Må man linke til beskyttede billeder i e-læringsmateriale?
Læs om at linke under emnet Må man linke til beskyttet materiale i e-læringssammenhæng?

 

Hvad med personbilleder?
Hvis man vil bruge billeder, der forestiller personer, skal man somme tider have tilladelse fra den, billedet skal forestille, før man bruger det i e-læringssammenhæng. Det skyldes reglerne i persondataloven.

Ifølge Datatilsynet skal man normalt have samtykke, hvis der er tale om et portrætbillede, men ikke, hvis der er tale om et situationsbillede.

Læs mere her hos Datatilsynet, Billeder på internettet.

 

Hvad må man så? Den korte version
  • Man må bruge billeder, der er så gamle, at de ikke beskyttes mere.
  • Hvis ens uddannelsesinstitution har en COPYDAN-aftale, der giver lærerne lov til at bruge billeder i e-læringssammenhæng, må man bruge billeder på den måde, der står i COPYDAN-aftalen. Selvom ens uddannelsesinstitution ikke har en COPYDAN-aftale, kan COPYDAN somme tider hjælpe med at skaffe de nødvendige tilladelser.
  • Man må bruge billeder af bygninger uden at skulle have lov af arkitekten, og af kunstværker, der er varigt anbragt på offentlige steder, uden tilladelse fra kunstneren. Man skal dog stadig have tilladelse fra fotografen.
  • Nogle onlinetjenester tilbyder digitale billeder til undervisningsbrug, f.eks. emu.dk. Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med sådan en online-tjeneste, kan man bruge billeder på den måde, man aftaler med onlinetjenesten, der så sørger for, at det juridiske er i orden med ophavsmanden.
  • Hvis ophavsmanden til et billede helt eller delvist har fraskrevet sig retten til det, og accepteret, at andre bruger det i undervisningssammenhæng m.m., må man gerne det. Ophavsmanden kan bl.a. fraskrive sig nogle af sine rettigheder ved at lægge et billede på nettet med en Creative Commons-licens.
  • Man må i et vist omfang linke til beskyttede billeder i e-læringsmateriale.
  • Hvis man vil bruge personbilleder i e-læringssammenhæng, skal man somme tider have tilladelse fra den, billedet forestiller, efter reglerne i persondataloven.

GO GO eller NO GO? Se, hvad man må eller ikke må, når det gælder e-læring og billeder (animation).